Historie

Herning ligger i Vestjylland og er den fjerdestørste by i Region Midtjylland. I år 1840 kunne man knap nok kalde Herning for en by, da den kun havde 21 beboere at gøre godt med. Herning kommune er kendt for deres innovation, kreativitet, mangfoldighed og individualitet.

Pr. 2013 bor der 86.595 mennesker i Herning kommune. Alle indbyggerne i kommunen deler et areal på 1.322,9 km2, og indenfor 35 km ligger nabobyerne Ikast, Brande, Ringkøbing, Holstebro og Silkeborg.

Navnet Herning kommer af det ældre Hørningh, som betyder fremspringende bakke. I gammel tid havde hederne i Midt- og Vestjylland tradition for uldproduktion, og bønder og hyrder strikkede diverse uldtøj, deriblandt strømper, som blev solgt videre af omvandrende hosekræmmere. Dette medførte til, at der, i år 1873, blev bygget et dampdrevet uldspinderi, som senere, i år 1876, blev drevet som en klædefabrik.

Herning er en stor by, der har en masse at byde på for at slappe af og hygge med familien. Den har en smuk natur, og rundt omkring ligger der flotte og børnevenlige parker og grønne områder, der indeholder legepladser og en masse farverige blomster, der indgår i en international klasse af landskabsarkitektur.

Derudover ligger der forlystelsescenter, dyreparker og flere museer.

Baboon City byder på et indendørs areal på over 9000 m2., hvor der er plads til en masse skæg og ballade. Med radiobiler, rodeotyr, bordtennis og meget, meget mere, kan du tage familien med til en af Danmarks sjoveste og største Citytainmens.

Jyllands Park Zoo ligger nær Herning og kan kun give dig og familien en fantastisk og oplevelsesrig dag. Du kan se over 700 forskellige dyrearter fra hele verden, og du kan til og med selv fodre en del af dyrene med noget specielt foder, der kan købes i parken. Det er et meget børnevenligt sted med legepladser, grillsted og en masse andet.

Besøg HEART – Herning Museum of Contemporary Art og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum hvis du er interesseret i kunst i verdensklasse.